Udviklings og læringsrum

Vores kerne opgave er, i samarbejde med jer forældre, at skabe læringsmiljøer for børnene, der fremmer alle børnenes trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder.

Børnesyn:

Børn er ligeværdige og sociale aktører med ret til at blive set og hørt med mulighed for aktivt deltagelse og indflydelse på eget liv.

Børn lærer i sociale relationer og fællesskaber og har brug for fagligt og socialt kompetente professionelle voksne.

I vores hverdag har vi:

Rutinepædagogik

Aktivitetspædagogik

Legepædagogik

 

Rutinepædagogik:

Det bliver meningsfuldt for børnene at være aktør og deltage i de daglig pædagogiske rutiner.

Børn har brug for at blive taget i brug og deltage aktivt i og bidrage til det fælles hverdags liv, og de opgaver som skal løses. Det giver meningsfuldt og giver, engagement, medansvar og ansvarlighed, handlemuligheder og handleevne til selvstændighed, selvhjulpen hed, succesoplevelser øges, og følelsen af at kunne selv, at være en del af fællesskabet, at kunne bidrage, have værdi og være betydningsfulde og være betydningsfulde.

Der foregår læring i garderoben, ved de daglige måltider, på badeværelset når børnene skal vaske hænder, have skiftet ble, gøres putteklar eller på toilettet, når tøjet skal af og på, når noget drille, ved gråd, omsorg og kærlighed.

Når børnene afleveres, og siger farvel og det modsatte om eftermiddagen når børnene hentes. 

Vi samtaler og vejleder børnene og hinanden, vi har altid tid til dialog, tid til at løse et problem, skaber tid til at evaluere en aktivitet i metodeskemaet.

Alle bidrager, tænker og udvikler.

Der bliver hele dagen koordineret.

Aktivitetspædagogik.

Børn er kropslige og sanselige. De lærer gennem de forskellige sanser, og de tilegner sig viden og erfaringer gennem aktive handlinger, ved at mærke og afprøve i praksis.

Vi har fokus på børnenes optagethed, og vil tilføre dem viden, kompetencer og færdigheder ved at lade børnene vise dem frem.

Kompetencer og inklusion fremmer en lang række kompetencer hos børnene: personlige, sociale, kulturelle, sproglige og motoriske.

De skaber fællesskaber hvor alle kan deltage og bidrage.

Erfaringsdannelsen sker, når børnene afprøver deres ideer i praksis og lærer hvordan omverden, både i den fysiske verden og de øvrige personer, reagerer på deres initiativ.

Børn har brug for, at pædagogerne og forældrene handler med og viser, hvad de mener, vil have og ikke vil have.

Vi har kreative værksteder, dukkekrog, sminke- klæd ud- rollelege, stor sal i kælderen med rytmik og bevægelse, skovdage 2 gange ugentlig, samarbejde med skovskolen, værksteder i vores naturhus på legepladsen, dialogisk oplæsning, teater, fællessang og lege pædagogik.

Vi tænker børnene ind, og lader børnene bidrage til Samskabelse i Nødebo Børnehus.

Vi skal Introducere børnene til verden og ting i verden – der er andet end relationer.

Legepædagogik:

Legen er det centrale omdrejningspunkt for børns udvikling.

Når børn udvikler legen, kræver det tid og ro til fordybelse og kreativitet.

Lege kompetencer kræver øvelse, tid og muligheder i hverdagen.

Børns legesignaler skal ikke forstyrres og afbrydes, det er børnenes måde at trænge ind i verden på.

  • Legen er vigtigt for den personlige udvikling.

  • Legen er en del af børnekulturen – ”       fri leg” findes ikke

  • I legen er der gentagelser og intensitet

  • Børnene iscenesætter, er medspillere, statister og tilskuer

  • Værksteder for børnene bliver til legerum

  • Legen får næring fra rutiner og den fysiske indretning inde og ude.

Forældre og pædagoger skal bruge de tre pædagogiske grundpositioner:

Legen henter næring fra opmærksomme voksne, som lytter og hjælper med rekvisitter, taler til dem og vejleder.

De voksne går:

  • At gå foran

  • Ved siden af

  • Gå bagved

Man bliver ikke hvad man leger,

man udforsker og oplever.