Nødebo Børnehus
 

Legepladsen

Legepladsen

”At føle, at høre, at se
at tale, at græde, at le
at danse, at cykle, at gå
at opdage, lære, forstå
at spørge hvorfor du er til
at indse en dag hvad du vil,
er alt sammen skabt i din hjerne,
din magiske valnøddekerne.”


- Benny Andersen

 

Vi vil gerne introducere vores dejlige legeplads og fortælle om nogle af de overvejelser, der ligger bag. Legepladsen ved Nødebo Børnehus er indrettet ud fra den grundlæggende tankegang, at alt det nødvendige for barnets udvikling i bred forstand, skal være tilgængeligt i dets daglige omgivelser. Børn udvikler sig i forskellig takt og de har forskellige interesser. Vi udvikler os bedst og lærer mest, når vi kan eksperimentere og øve med ting, som har vores aktuelle interesse. Børnene observerer og inspireres af hinanden til at turde, til at komme videre i deres udvikling. Legepladsens indretning og udstyr er valgt så det pædagogiske personale både kan gå bagved, ved siden og foran børnene. Børnene inspireres til forskellige lege og eksperimenterende oplevelser på eget initiativ, hvor det pædagogiske personale indtager en passivt observerende rolle (er bagved), men vi er også opmærksomme på, at de kan have brug for støtte, for at få legene til at fungere, og hjælp til viden søgning i forbindelse med deres eksperimenter (er ved siden af). Vi introducerer nye lege, hjælper børn til at få en plads i gruppen og vi giver ny viden ved at planlægge aktiviteter (går foran).

På legepladsen er forskellige temaer tænkt ind, som knytter sig til temaerne i de pædagogiske læreplaner.

1.     Alsidig personlig udvikling 

2.     Sociale kompetencer 

3.     Sproglig udvikling 

4.     Krop og bevægelse 

5.     Naturen og naturfænomener 

6.     Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Fælles aktiviteter på legepladsen

De voksne kan tage initiativ og inspirere til fælles aktiviteter på legepladsen med forskellige formål, f.eks.:

·         At støtte det sociale liv i børnehaven generelt, eller støtte enkeltbørn i at finde en plads i gruppen

·         At arbejde med et bestemt område (f.eks. eksperimenter med vand, indsamling og bestemmelse af biller, arbejde videre med børns spørgsmål og undren, ud fra et sciencedidaktisk perspektiv.)

·         At støtte sproglig udvikling

·         At give viden

·         At give kropsfornemmelse

·         At give kendskab til traditionelle lege og sange, samt årstidsbestemte lege

Når den voksne går foran og introducerer nyt, inspireres børnene til videre leg. Traditionelle lege og årstidsbestemte lege er en del af vores kulturarv og har desuden den fordel, at barnet her kan indgå i en fælles aktivitet eller i en parallelleg, uden at det kræver en bestemt status i børnegruppen på forhånd.

Hvert forår finder vi hoolahopringene og sjippetovene frem, og tegner hinkeruder på fliserne. Vi viser, hvordan tingene skal bruges og oplever, at en del børn bliver virkelig glade for det og selv spørger efter redskaberne hen over sommeren. Fodboldbanen og basketballnettet får på samme måde nyt liv hvert forår og bruges flittigt, både på vokseninitiativ og af børnene alene. Boldspillene handler om fysisk udfoldelse, koordinering og bedømmelse af fart og afstand, men det handler også om sammenhold, fællesskab og konkurrence. Det kræver noget, at udholde at tabe og at kunne juble over sejren, uden at nedgøre modstanderne, og derfor er der ofte en voksen med på boldbanen, så holdene bliver retfærdigt fordelt og spillet kan ske i god sportsånd.  

Tallene indgår helt naturligt ved flere lege, - de skrives i hinkeruden, der tælles ved gemmelegen og der tælles, hvor mange hop man klarer i sjippetovet og antal mål på fodboldbanen. Bogstaverne kan være udgangspunkt for lege: børnene kan lede efter ting med et bestemt forbogstav (vi finder f.eks. s-ting, som sten og snegl) eller vi bruger børnenes forbogstaver (f.eks. de, som begynder med b, løber først).

Vi bruger både nye og traditionelle lege og sanglege f.eks. Fangeleg, Gemmeleg, Alle mine kyllinger kom hjem, Bjørnen sover, Bankebøf, Stikbold, Tampen brænder og Fantasihistorier.

Bålhuset er et samlingspunkt, hvor vi ofte spiser eftermiddagsmad, og har gode samtaler og synger sammen. Vi laver jævnligt mad, snobrød eller popcorn på bålet, og når der er tændt op, er der fast bålvagt på. Så kommer børnene til og fra til en lille fortrolig snak, eller bare for at sidde lidt sammen med den voksne. Det er virkelig hyggeligt for alle parter. Bålhuset er også ramme om mange gode arrangementer i Børnehuset, - ved arbejdsdage hygger vi med pølser og kartoffelsalat.

 

Sociale kompetence/sproglig udvikling/Alsidig personlig udvikling

Legehusene

På legepladsen er der flere legehuse. De er af vidt forskellig type og indbyder til forskellige rollelege. Når børnene går ind i rollelege, eksperimenterer de med deres livsopfattelse og selvopfattelse. Der laves aftaler for roller og forløb, hvilket udvikler sprog og stiller krav til de sociale kompetencer. De bedste lege opstår, når børnene både kan overholde indgåede aftaler og samtidig er fleksible nok til at legen kan udvikle sig i forløb og rollefordeling, - gode evner, som de kan have livslang glæde af. I børnehavens trygge rammer eksperimenteres med at komme ind i en leg, med at invitere til leg, med at sige fra på en ordentlig måde, og med at respektere et nej og tåle en afvisning. Hvis vi ser et barn have problemer med at finde en plads i legene, arbejder vi med at give det måder/strategier til at komme med. Det kan være, at vi hjælper det med at finde en rolle til sig selv i legen. Det barn, som byder ind med en rolle, - som spørger ”skal jeg ikke være storebroderen”? har langt større chance, end det barn, som bare kræver at være med. Eller vi kan starte en leg op sammen med barnet, som tiltrækker andre børn, hvorved det oplever successen i legen.

Vi ser meget fantasi og indlevelse i legene omkring vores legehuse og temaområder. Bjælkehytten kan være rammen om en familie, men den har også været Omøfærgen, bagerbutik, prinsesseslot og meget mere. Temaområdet med heste og tipi bliver brugt til cowboy og indianerlege, men der bliver også kørt tur til Hillerød i hestevognen, eller redet ture til Sørup efter is. Når børnene leger ved hestene, ser vi tydeligt, at børnene inspireres og lærer af hinanden. Det er typisk nogle af de større piger, som har helt styr på hovedtøjet og rutineret lægger grime på, hvorefter de mindre børn prøver det samme. Deres viden kommer også til udtryk ved, at de efterspørger det, som mangler. Det kan være sadel og stigbøjler, som de ved hører til, når man er på en rigtig hest.

Det lille legehus tiltrækker ofte de mindre børn, som bruger det som garage for balancecyklerne og i det hele taget som ramme om deres snakke og fællesskab.

Hemsen har en helt speciel tiltrækning på mange børn. Af hensyn til sikkerheden er der høje trin på stigen op til hemsen, så børnene først kan komme derop, når de kan klare den selv. Det er en stor motivation for de børn, som NÆSTEN kan. De øver med en energi og vedholdenhed, som man kun kan beundre.

Krop og bevægelse/ Alsidig personlig udvikling

Fysisk aktivitet er helt grundlæggende for børnenes trivsel og udvikling. Vi har mange legemuligheder, som direkte stimulerer og udvikler forskellige sider af børnenes fysik, og som er sjove at lege med, så vi værner om deres lyst til bevægelse.

Vi har en skøn bakke med rutsjebaner og klatreudfordringer, som tiltrækker børn i alle aldre. For de mindste er det en stor udfordring bare at bestige bakken. De bruger dage på at få kontrollen, -at bevare balancen på vej op og kontrollere farten på vej ned. Det er tydeligvis en stor triumf, når det lykkes. Når de så får mod på at bruge rutsjebanen til nedturen og oplever den dejlige fornemmelse af fart, inspirerer det til mange ture op ad bakken. For de større børn er rutsjebanerne også ramme om rollelege. Kan krokodillen mon nå at få fat i den opdagelsesrejsende, som suser ned ad floden? Og kan bjergbestigeren komme op ad det isglatte bjerg?

Legepladsen har forskellige muligheder for at klatre: der er et område med store sten på bakken, en skråning med dæk, og der er klatrevæg og klatrenet. Når børnene klatrer udvikler det muskulatur og smidighed. De får fornemmelse for højde og for at koordinere, for at planlægge vejen og se mulighederne for at komme videre… men ikke mindst oplever de succes ved at lykkes.

Hængebroen kræver også en god klatreevne. Det nederste trin er sat højt af hensyn til sikkerheden, så børnene først kan bruge hængebroen, når de selv kan klatre derop. Børnene lærer af hinanden og det er en stor glæde, når man endelig er stor nok til at kunne. Hængebroen udfordrer balance og kropskontrol, men er også ramme om mange gode lege. Vi har haft teater med De tre Bukkebruse på hængebroen, og børnene leger stadig Bukkebruse deroppe.

Vi har forskellige cykler: div. trehjulede til en eller to personer og balancecykler i flere størrelser. Ved cykling handler det om balance, krydsbevægelse og koordination. Man lærer at bedømme fart og afstand, og at bremse og undvige. På cyklerne kan børnene både være en del af en fællesleg, hvor de kører efter hinanden/sammen i en leg, og det er også en mulighed for, at et barn kan have en aktivitet for sig selv.

 

På legepladsen er der en del dæk, som flittigt flyttes rundt, stables og bruges i forskellige lege. Det er motorisk udviklende og stiller også ofte krav til samarbejdet. Der skal f.eks. bruges en del kræfter, når dækkene bliver stablet, og forandres fra at være skibe i havet, til at være et kæmpe tårn. Brændestykker bliver også kørt og båret rundt, - sjov motorisk øvelse og basis for gode rollelege.

Balance mv.

Når vi er på legepladsen, er der er altid børn på gyngerne, i hængekøjen eller på vippedyret. Det er sjov leg, som børnene er rigtig glade for, men det har også betydning for deres udvikling.

Børns sansemotorik har betydning for deres almene udvikling. En person med sanseintegrationsproblemer kan have store vanskeligheder i forhold til indlæring, koncentration og socialisering, - det bliver f.eks. meget svært at få udbytte af skolegangen. Ved at sanse og bevæge sig, udvikler barnet sit centralnervesystem. Balancesansen (den vestibulære sans eller labyrintsansen) ligger i de to labyrintorganer, som ligger i forbindelse med det indre øre. Balancesansen stimuleres ved bevægelse, og særligt ved at gynge, vippe, rutsje og slå kolbøtter, - aktiviteter hvor balancen udfordres. Ved behandling af børn med sansemotoriske problemer, vil man ofte starte med forsigtig gyngen. Børn, som har adgang til gynger o.l. vil typisk selv opsøge det i legen. Legepladsen har derfor en varieret udvalg af muligheder for stimulering af balancesansen.

Det udspiller sig meget liv og mange lege omkring legeredskaberne. Den store fugleredegynge rummer 5 børn (og flere, hvis der er en voksen, som styrer sikkerheden), og der bliver laver rigtig mange historier i den. Der bliver fløjet til feriedestinationer, som børnene kender - eller til månen – og der bliver sejlet på de store have. Der bliver sunget og snakket, grinet og pjattet J  Det samme sker på dækgyngerne, hvor der er plads til 2 børn på hver og på vippedyret, hvor der kan sidde 4 børn.

Men gyngerne er selvfølgelig først og fremmest bevægelse, rytme og glæde.

 

Kulturelle udtryksformer og værdier/alsidig personlig udvikling

Under et inspirationsforløb med en musikpædagog fik vi følgende kloge ord med: ”Hvis børn har adgang til instrumenter og hvis vi tager lige så positivt imod deres musikforsøg, som vi gør med deres første tegninger, vil mange flere kunne spille”. Det er baggrunden for, at vi har instrumenter på vores legeplads. Her kan børnene frit eksperimentere med lyde og toner, uden at lydniveauet bliver for højt, som det ville være indendørs. Ud over at give børnene helt fri adgang til at musicere, bliver spillehjørnet også brugt ved optræden. Vi har haft operaprojekt og forskellige teateropførelser med børnenes musik til.

På samme måde giver vi børnene mulighed for lidt friere udfoldelse med maling. Vi har staffelier, som vi kan finde frem og bruge på legepladsen, og hvor der kan males med vandfarve. Ofte ser vi børnene arbejde videre med de ting, som de har prøvet under maleprojekter. Det er en aktivitet, hvor mange børn samles og inspireres af hinanden.

Der er også mulighed for at save og hamre ved vores mobile værkstedsvogn. Den bliver både brugt ved projekter (vi har lavet våben, skibe, billeder… ) og frit af børnene med opsyn. Her opøves præcision og koordination (- at ramme sømmet og oplevelsen af at ramme fingrene i stedet. Det giver erfaring... nu kan barnet prøve forsigtigt). Børnene hjælper hinanden med saven, og det er skønt, at se de store børns stolthed ved at hjælpe de mindre. Børnene introduceres ved værkstedsvognen til værktøj og nye begreber.

Vi har en del frugtbuske, frugttræer og nøddebuske på legepladsen. Vi prøver at bruge frugterne, - vi kan f.eks. lave æblegrød eller gele, og vi ser det som en del af vores kulturarv. Ud over det, er det meget meningsfuldt og giver en umiddelbar glæde for børnene at samle spiselige ting.

Natur og naturfænomener

Uderummet inspirerer naturligt til at udforske natur og naturfænomener. Vi har udstyret vores legeplads med forskelligt, som giver mulighed for at lære og eksperimentere. Vores mål er at give børnene viden og glæde ved naturen, og fornemmelse af, at vi skal passe på den.

Ved vandbanerne kan børnene frit eksperimentere med vand, is og mudder… De samler vand fra vandpytter og dæk og bruger det på vandbanerne. De oplever at vand, som hældes i det øverste kar fordeler sig videre, mens det modsatte ikke gør sig gældende… at mudder bevæger sig trægt i forhold til vand… at nogle typer af skovle er bedre til at få vand med end andre… at små stykker træ kan flyde, mens store ikke kan… at sten synker, uanset størrelse… og meget mere. Vi bruger også vandbanen til voksenstyrede eksperimenter, hvor vi f.eks. undersøger flydeevne og is/smeltning…

Om sommeren kan vi sætte vores lille vandbane op, hvor børnene sejler med skibe, leger med vand, og går i vandet. Det er en meget yndet aktivitet, hvor rigtig mange kan deltage ad gangen.

I sandkassen bliver der gravet og eksperimenteret, - med tunneler (hvor meget sand skal der være, for at tunnelen holder?), der bliver lave vejbaner og borge, og der bliver bagt sandkager og åbnet bagerbutikker. Der bliver gravet vandbaner i sandet (hvorfor forsvinder vandet? Det gør det ikke fra de faste vandbaner. Hvor bliver vandet af?)

I ”krible-krable-sæsonen” finder vi terrarie, forstørrelsesglas og bestemmelsesduge frem, så vi kan hjælpe børnene til mere viden om de dyr, som de finder på legepladsen. Deres søgen efter dyr på egen hånd, giver også meget viden. Der er mange bræddestumper og sten på legepladsen, som flittigt vendes af børnene i deres billejagt, og de oplever på den måde, hvor dyrene kan findes (levesteder), og de snakker meget om, hvad dyrene mon spiser. Smådyr samlet i spande eller terrarier bliver ”prøvefodret” med mange mulige fødeemner J.

Børnene oplever, at blomsterne tiltrækker andre insekter, - de ved tidligt, at bænkebider og skolopender kan findes på mørke og fugtige steder, mens sommerfugle og mariehøner er i lyset ved blomsterne. Blomsterne på legepladsen bliver flittigt vandet af børnene, og vi har haft forskellige så- og spireeksperimenter i årenes løb.